🔥 Lad os lige tage en dyb indånding og kaste os hovedkulds ud i Anette Partisanas seneste mesterværk af fejlslutninger, paranoia og en generel manglende forståelse for virkeligheden. 🤡
ADHD: Nutidens hekseproces? 🧙♀️🔥
Vi starter lige med hendes deling af et opslag fra Gyrd Ernstsen, der sammenligner ADHD-diagnosen med fortidens hekseprocesser. Ja, du læste rigtigt. Tilsyneladende er vi nået dertil, hvor børn, der får en ADHD-diagnose og den nødvendige hjælp, er ligestillet med kvinder, der blev brændt på bålet i 1600-tallet. 🤯
Det kræver et helt særligt niveau af konspiratorisk gymnastik at mene, at en diagnose, der hjælper børn til at forstå sig selv bedre og få den rette støtte, er det samme som en religiøst motiveret heksejagt. Men hey, hvis man insisterer på at betragte medicin, pædagogisk støtte og inklusion som torturredskaber, så skal jeg da ikke stoppe dig, Anette – blot påpege, at du tager grueligt fejl.
📌 Faktatjek:
- ADHD er en neurologisk udviklingsforstyrrelse, der påvirker opmærksomhed, impulsivitet og aktivitetsniveau (Barkley, 2015).
- Studier viser, at ADHD er genetisk betinget og har biologiske årsager (Faraone et al., 2021).
- Medicinsk behandling, som f.eks. methylphenidat (Ritalin), har veldokumenteret effekt (Cortese, 2020).
Solsikkesnoren: Et farligt stempel… eller en nødvendighed? 🌻
Men det stopper selvfølgelig ikke der. Anette er også bekymret over solsikkesnoren – symbolet, der bruges internationalt for at indikere usynlige handicaps. I hendes univers er det et stempel, der lærer børn at føle sig anderledes. 🤦♂️
Lad os lige tænke den igennem. I Anettes drømmeverden ville ingen børn nogensinde have brug for en måde at signalere særlige behov på, fordi vi alle ville udvise forståelse. Men realiteten? Folk som Anette findes. Folk, der netop ikke udviser forståelse, men derimod ruller med øjnene over børn, der har det svært i supermarkedet. Folk, der sukker højlydt, når et barn med autisme eller ADHD reagerer på sensorisk overbelastning. Netop derfor findes solsikkesnoren. Den er ikke et stempel, men en mulighed for at møde mennesker med forståelse frem for fordømmelse.
📌 Faktatjek:
- Solsikkesnoren er et internationalt anerkendt symbol for usynlige handicap og bruges i over 200 lufthavne og offentlige steder (Hidden Disabilities, 2023).
- Usynlige handicaps såsom autisme og ADHD kan medføre udfordringer i offentlige miljøer, og synliggørelse hjælper med forståelse (World Health Organization, 2021).
Big Pharma-fantasier og “naturlige børn” 💊💰
Vi er dog ikke færdige med de konspiratoriske svinkeærinder. Anette mener, at “der ikke er penge i raske mennesker”, og at diagnoser bliver uddelt i flæng for at fodre medicinalindustrien. Det er klassisk “Big Pharma”-paranoia – en skøn blanding af økonomisk analfabetisme og en dyb mistro til videnskab. 🧐
Lad os lige slå det fast én gang for alle: ✔️ Diagnoser bliver ikke uddelt for sjov. Det kræver grundige udredninger af specialister, og det er ofte en lang proces, der sker, fordi barnet har det svært. ✔️ Medicin er ikke en skummel pengemaskine, men et redskab, der hjælper børn (og voksne) med at fungere bedre i hverdagen. ✔️ At nægte børn hjælp og forståelse er ikke “naturligt”, det er direkte skadeligt.
Konsekvenserne af Anettes misinformation 🚨
Når folk som Anette råber op om, at ADHD “ikke findes”, og at børn blot skal “være børn”, skaber det en farlig fortælling, hvor børn med reelle behov bliver overset og negligeret. Forældre bliver vildledt til at tro, at det er farligt at få deres barn udredt. Og børn vokser op uden den støtte, de har brug for, fordi voksne omkring dem køber ind på nonsens fra Facebook.
Så nej, Anette, solsikkesnoren er ikke et stempel. ADHD-diagnoser er ikke hekseprocesser. Og nej, BIG PHARMA er ikke ude på at ødelægge dit liv – men hvis du fortsætter med at sprede den slags vås, så bidrager du aktivt til at gøre livet sværere for de mennesker, der rent faktisk har brug for hjælp.
Lad os nu tage den kritiske tænkning frem, før vi deler endnu en omgang konspiratorisk vrøvl. Tak. 🙏
📚 Kilder:
- Banaschewski, T., et al. (2018). Biological psychiatry of ADHD. Springer.
- Barkley, R. A. (2015). Attention-Deficit Hyperactivity Disorder: A Handbook for Diagnosis and Treatment. Guilford Publications.
- Cortese, S. (2020). The neurobiology and genetics of ADHD: Lancet Psychiatry.
- Faraone, S. V., et al. (2021). Genetic basis of ADHD: Nature Neuroscience.
- Hidden Disabilities. (2023). About the Hidden Disabilities Sunflower. https://hiddendisabilitiesstore.com/
- National Institute of Mental Health. (2022). ADHD treatment options. https://www.nimh.nih.gov/
- World Health Organization. (2021). International Classification of Diseases, 11th Revision (ICD-11). Geneva: WHO.