FaktaKritisk TænkningMisinformationSatire

En dybdegående stikprøve af Kent Nielsens 1000 ‘beviser’ – Når formodninger bliver fakta (eller gør de?)

Indledning

I min nylige debat med Kent Nielsen om COVID-19-vacciner kom han for alvor med store skyts: en liste på over 1000 videnskabelige studier, som angiveligt skulle bevise, at vaccinerne er „katastrofalt farlige”. Listen blev delt med stor overbevisning, men når noget lyder for godt (eller skidt) til at være sandt, er det ofte tid til at skærpe den kritiske sans.

Derfor besluttede jeg mig for at tage en stikprøve blandt de første 10 kilder og se, hvad de faktisk siger. Er det virkelig „beviser”, eller er det bare løse fortolkninger og formodninger? Som vi vil se, så holder listen ikke helt, hvad den lover. Lad os dykke ned.


Formodet data – Et forsøg på at gøre gætterier til sandheder

Inden vi ser på kilderne, er det vigtigt at forstå et grundlæggende princip: forskel mellem formodet data og dokumenterede sammenhænge. Mange af de tal, som Kent henviser til, stammer fra Lægemiddelstyrelsens indberetningssystem, hvor borgere og sundhedspersonale kan rapportere formodede bivirkninger.

Det betyder, at indberetningerne ikke nødvendigvis er bekræftet som vaccinerelaterede – de kan være tilfældige sammenfald eller relateret til andre helbredsproblemer. Som Lægemiddelstyrelsen selv siger:

„Vi har modtaget 72.225 indberetninger om formodede bivirkninger. Dette er ikke dokumenterede tilfælde, men rapporter, der kræver videre undersøgelse.”

At bruge disse data som beviser er lidt som at tro, at alle, der ringer 112, automatisk har set en kriminel handling. Indberetningerne er en start, ikke en slutning.


Stikprøve af de første 10 kilder fra de 1000

Her er, hvad jeg fandt, da jeg tog et kritisk blik på de første 10 kilder:

  1. The Lancet: Thrombosis and Thrombocytopenia after ChAdOx1 nCoV-19 Vaccination
    Artiklen beskriver sjældne tilfælde af blodpropper og lavt antal blodplader efter AstraZeneca-vaccinen. Forfatterne understreger, at fordelene ved vaccinen stadig langt overstiger risiciene. Konklusion: Sjælden bivirkning, men ikke et argument for, at vaccinen er „farlig”.
  2. ScienceDirect: Thrombosis and Thrombocytopenia
    Denne artikel rapporterer om sjældne tilfælde af trombose efter AstraZeneca-vaccinen og anbefaler overvågning. Konklusion: Fokus på risikostyring, ikke en fordømmelse af vaccinen.
  3. PubMed: Fatal cerebral haemorrhage after COVID-19 vaccine
    Beskriver et enkelt tilfælde af dødelig hjerneblødning efter vaccination. Forfatterne understreger, at dette er ekstremt sjældent, og at der ikke er etableret en direkte sammenhæng.
  4. ScienceDirect: Thrombosis and Thrombocytopenia
    Diskuterer sjældne tilfælde af blodpropper efter AstraZeneca-vaccinationen. Konklusionen er den samme: Fordelene ved vaccinen opvejer risiciene.
  5. ScienceDirect: Sjældne bivirkninger efter COVID-19-vaccine
    Denne artikel anbefaler overvågning, men understreger igen, at bivirkningerne er sjældne. Vaccinens samlede fordele fremhæves.
  6. ScienceDirect: Thrombocytopenia and Thrombosis
    Rapporterer sjældne bivirkninger og foreslår opfølgning. Endnu en gang er konklusionen, at vaccinen har flere fordele end risici.
  7. PubMed: Cerebral Venous Sinus Thrombosis
    Beskriver sjældne tilfælde af trombose efter Johnson & Johnson-vaccinen. Igen: Sjælden bivirkning, men ikke et bevis for farlighed.
  8. The Lancet Gastroenterology: Autoimmune hepatitis after COVID-19 vaccination
    Et enkelt tilfælde af autoimmun hepatitis efter vaccination. Forfatterne pointerer, at sammenhængen ikke er fastlagt.
  9. PubMed: Management of thrombosis
    Giver retningslinjer for behandling af sjældne blodpropper. Igen understreges det, at bivirkningerne er sjældne.
  10. ScienceDirect: Sjældne bivirkninger
    Endnu en artikel, der diskuterer sjældne tilfælde af trombose og anbefaler overvågning.

Hvad viser de første 10 kilder samlet?

Samlet set handler de første 10 kilder primært om sjældne bivirkninger, som forskere allerede har dokumenteret og analyseret. Ingen af dem argumenterer for, at vaccinerne generelt er farlige – tværtimod fremhæves det, at fordelene opvejer de sjældne risici.

Hvis resten af listen er som de første 10, så burde den hedde ‘1000 nuancer af sjældne bivirkninger’ i stedet for ‘beviser’.


Afslutning

Kent Nielsens liste viser sig ved første stikprøve ikke at holde, hvad den lover. Der er intet i de første 10 kilder, der beviser, at COVID-19-vaccinen er „katastrofalt farlig”. Hvis noget, viser de, hvor grundigt bivirkninger bliver undersøgt og overvåget – og hvordan fordelene ved vaccinen fortsat opvejer risiciene.

Næste gang nogen smider en liste med 1000 „beviser” på bordet, husk: Det kræver kun en kritisk gennemgang at afsløre, hvor meget varm luft der kan gemme sig bag store tal. Og jeg måske må tage hul på kilde 11-20 næste gang. Stay tuned!

Thomas Boye Kallestrup