Der findes kommentarspor, der får én til at miste troen på menneskeheden. Så findes der kommentarspor, der er så ufatteligt idiotiske, at de får én til at mistænke, at Darwin tog fejl. Philip Brandts opslag og den dertilhørende parade af selvudråbte oplyste frihedskæmpere er et af de sidstnævnte.
Så lad os dissekere deres retorik, punktere deres tåbeligheder og fremhæve absurditeterne i deres desperate forsøg på at miskreditere alt, de ikke forstår.
1. Den Klovnebesatte Kommentarsektion 🎪🤡
Lad os starte med den mest åbenlyse observation: Kommentarsporet kunne få en cirkusdirektør til at sige: “Okay, det her er for meget.” Det er som en parallelverden, hvor argumenter er erstattet af emoji-klovne og tåbelige insinuationer om, at enhver, der forlader konspirationsboblen, må være blevet betalt.
Eksempler:
- Nette Muz: “TjekDet… 🤪🤡👇🏻”
- Bodil Abildgaard: “🤡🤡🤡”
- Lene Hebsgaard: “😂😂 Der er nok fulgt en pengepose med, der var svær at sige nej til.”
Se, den her strategi kaldes insinuation uden beviser. Det er et klassisk greb i konspirationsteoretikernes værktøjskasse: Hvis nogen skifter holdning, må de være blevet købt. Fordi det er jo utænkeligt, at nogen kunne bruge deres hjerne og nå frem til en ny konklusion på baggrund af fakta, ikke?
Problemet er bare, at den slags insinuationer er lige så intellektuelt imponerende som at argumentere med en papegøje.
2. “Han må være blevet hjernevasket, betalt eller truet!”
En gennemgående tendens i kommentarsporet er den klassiske “Det kan ikke passe, at nogen forlader vores sekt frivilligt”-reaktion. For eksempel:
- Katrine Serup: “Det passer simpelthen ikke 🙄 Han er da betalt for at stille sig frem 💰😂”
- Henrik Bruusgaard Poulsen: “Det virker fuldstændigt uvirkeligt for mig at gå tilbage til ‘fabriksindstillinger’.”
- Kim Back: “Hvad kostede han? 🤔”
Læg mærke til mønstret her: De kan ikke acceptere, at nogen ændrer mening uden en skjult dagsorden. Det er et kognitivt forsvar, de bruger for at beskytte sig selv mod den ubehagelige tanke, at de måske tager fejl.
Det svarer til et Jehovas Vidne, der ser et tidligere medlem forlade sekten og tænker: “Han må være blevet korrumperet af Satan!” Nej, måske fandt han bare ud af, at det var noget vrøvl.
3. “Han er faldet tilbage i søvn!” – Kogalskab og Søvnteorier 🛎️💤
Den famøse “vågen vs. sovende” metafor kører også for fulde gardiner:
- Nenne E. S. Mogensen: “Så jo, nogle er ikke stærke nok til at holde til at være vågen/selvstændigt tænkende, så de tager den nemme løsning og falder i søvn igen.”
- Jenni Fiil: “Hvordan kan man blive uvidende igen? Man må være blind, og manipulere sig selv til ikke at stille kritiske spørgsmål.”
Så jeg vil bare lige forstå det her korrekt: Hvis man en gang har troet på en konspiration, men sidenhen erkender, at det var vrøvl, så er man “faldet i søvn”? Interessant. Det er en fuldkommen inversion af virkeligheden.
Hvis noget, så er det at forlade konspirationsmiljøet et udtryk for at vågne op. Det kræver mere kritisk sans at gennemskue vrøvl end at synke dybere ned i det.
4. Philip Brandt – Manipulatoren i Midten
Philip Brandt er ikke en tilfældig deltager i dette digitale cirkus. Han er primus motor, en agitator, der orkestrerer og plejer en fortælling, hvor han er sandhedens vogter, og alle, der siger ham imod, er fjender. Hans opslag er ikke bare meninger – de er propaganda designet til at skabe en fælles fjende.
Han fungerer som sektlederens talsmand, der sikrer, at gruppen bliver i folden. Ved at give sine følgere fjender at kæmpe imod – “systemet”, “de betalte”, “de sovende” – holder han dem engageret og følelsesmæssigt investerede i fortællingen.
5. Ringgaard Connie – En Kultleder i Forklædning
Ringgaard Connie er en af de mest ekstreme aktører i dette miljø. Hvis Brandt er propagandamaskinen, er Connie kultens guru. Hun spreder ikke bare misinformation – hun skaber en fortælling, hvor hun selv er en martyr for “sandheden”. Hendes kommentarer er ladet med emotionelle manipulationsteknikker, designet til at holde hendes følgere fastlåste i paranoia.
Hvorfor er Connie en kultleder?
- Demonisering af afvigere – Enhver, der forlader hendes sekt, bliver ikke bare kritiseret, men fuldstændigt dæmoniseret. Hun sørger for, at hendes tilhængere ser afhopperne som forrædere.
- Kontrol gennem frygt – Hun maler et billede af en verden, hvor “systemet” er ondt, og kun hun og hendes gruppe har sandheden. Dette skaber afhængighed.
- Gentagelse af løgne – Hvis en løgn gentages ofte nok, bliver den en “sandhed” i hendes ekkokammer. Hun ved det, og hun bruger det bevidst.
- Personlig glorificering – Hun fremstiller sig selv som en enestående tænker, der har gennemskuet verden, mens alle andre er naive får. Klassisk sektleder-adfærd.
Dan jeres eget indtryk af Philips Opslag her
6. Psykologien Bag Deres Reaktioner
Deres reaktioner er et klassisk eksempel på kognitiv dissonans. Når de bliver konfronteret med information, der modsiger deres verdensbillede, har de to valg: Enten ændrer de deres synspunkter, eller også rationaliserer de væk, hvorfor modstanderen må være korrupt, dum eller ondsindet. De vælger naturligvis det sidste.
Dette minder om kultpsykologi, hvor enhver, der forlader fællesskabet, bliver dæmoniseret for at opretholde illusionen om, at gruppen har ret.
7. Fejlslutningerne de elsker at bruge
Når logik ikke er på ens side, må man improvisere. Og improvisation i konspirationsmiljøet betyder, at man slynger fejlslutninger ud med en entusiasme, der ville gøre en cirkusklovn misundelig.
Anekdotisk bevisførelse
- “Min ven kender en, der har oplevet det, så det må være sandt!”
- “Jeg har aldrig mødt en, der tror på det, så det er nok løgn!”
Fantastisk. Efter den logik findes enhjørninger også, fordi min kusines ven engang så en hvid hest med et misdannet horn.
Stråmandens gyldne ridt
- “Hvis du ikke er enig med os, så elsker du autoriteter og vil gerne undertrykkes!”
- “Hvis du ikke tror på denne konspiration, tror du på ALT mainstream siger!”
Eller, måske – og jeg ved, at det her er en radikal tanke – måske kan man bare synes, at en konspiration er noget vås uden at have blind tillid til alt og alle?
Falsk dilemma – Enten er du med os, eller også er du imod sandheden!
- “Han har ændret mening, så han må enten være blevet hjernevasket eller betalt!”
- “Enten er du en frihedskæmper, eller også er du en sovende zombie!”
Den slags sort-hvid tænkning er bogstaveligt talt børnehaveniveau. Verden er kompleks, nuanceret og består af mere end to ekstreme valgmuligheder. Men i konspirationernes verden? Der er kun helte og skurke.
8. Marc Real og Sektens Udskamning af Afvigere
Marc Real har også delt denne artikel, og i kommentarsporet dukker et fremragende eksempel på sekterisk mentalitet op. Jette Lillgreen skriver:
“Han skal helst uskadeliggøres men på bedste vis. Det er altså uhyggeligt hvad mennesker ka finde på.”
At foreslå, at nogen skal uskadeliggøres, fordi de stiller spørgsmålstegn ved en ideologi, er noget, vi normalt ser i totalitære systemer eller sekter. Det understreger, hvordan denne gruppe ikke bare er en løs samling skeptikere – de har en dogmatisk tilgang til deres verdenssyn.
Derudover bruger hun den klassiske teknik med at fremstille kritiske røster som “forstyrrende elementer”. Hvis du ikke er med os, er du imod os. Hvis du stiller spørgsmål, er du farlig.
Det er dybt problematisk, fordi det skaber et miljø, hvor ingen tør tænke selv. Og Marc Real deler gladeligt denne slags totalitære tankemønstre, hvilket gør ham til en aktiv deltager i kultmentaliteten.
Konklusion: Når Idioti Møder Offentlig Debat
Philip Brandt og Marc real’s opslag og kommentarsporet viser os præcis, hvordan konspirationsteoretiske fællesskaber fungerer – og hvorfor de kan klassificeres som sekter. De afviser kritik, angriber afvigere og lever i en virkelighed, hvor de selv er de oplyste.
The End. Eller rettere: The Beginning… For jeg kun lige begyndt.
Related Posts
Anette Partisana og hendes konspiratoriske tankespind: ADHD, solsikkesnore og heksejagter
WHO’s Pandemitraktat: Sandheden bag konspirationerne
