I en live med Samantha Kirkegaard Poulsen påstår Kent Ivan Nielsen, at hele 17 millioner mennesker verden over er døde af Covid-19-vaccinen. Det er en rystende påstand – ikke mindst fordi der ikke findes nogen troværdige kilder, der understøtter den. Så hvor kommer det tal fra? En videnskabelig undersøgelse? En officiel rapport? Eller måske fra samme sted som teorierne om flade jorde og reptilmennesker? 🤔
WHO’s vurdering: 6,9 millioner døde af Covid-19
Til sammenligning anslår Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at Covid-19-pandemien har kostet omkring 6,9 millioner menneskeliv globalt. Vaccinerne, som ifølge al troværdig forskning har reddet millioner af liv, skulle ifølge Kent have dræbt mere end dobbelt så mange – og det uden nogen form for dokumentation. Det virker lidt som at påstå, at enhjørninger styrer verdensøkonomien – fantastisk på papir, men ret svært at bevise. 🦄
En analyse offentliggjort i The Lancet vurderer, at Covid-19-vacciner alene i deres første år forhindrede over 14,4 millioner dødsfald globalt. Tallene bygger på omfattende data og modelberegninger – ikke på uspecificerede rygter eller gætværk. (Kilde: Watson et al., The Lancet, 2022)
Hvor kommer de 17 millioner fra?
Ingen ved det med sikkerhed, men tallet står ikke på nogen troværdig liste over vaccinebivirkninger. Hvis det fandtes, ville det være alarmerende nyt – og det ville åbenlyst være blevet rapporteret af både medier, lægeforeninger og sundhedsmyndigheder verden over. Så langt er der kun spekulationer, sandsynligvis forankret i konspirationsteorier, der cirkulerer på sociale medier.
“500 millioner skadet? Så er vi vel nærmest alle sammen næste gang, der bliver talt…”
Som om påstanden om 17 millioner døde ikke var nok, fortsætter Kent også med at påstå, at 500 millioner mennesker verden over er skadet af Covid-19-vaccinerne. Det svarer til, at ca. 1 ud af 16 mennesker på kloden skulle have lidt skade – hvilket ville være en af de mest katastrofale folkesundhedskriser i verdenshistorien. Lad os tage denne påstand op til kritisk undersøgelse.
Vacciner og bivirkninger: Hvad siger data?
Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er alvorlige bivirkninger ved Covid-19-vacciner ekstremt sjældne. For eksempel vurderes risikoen for myokarditis (betændelse i hjertemusklen) efter vaccination til at være mellem 1 og 10 tilfælde pr. 100.000 vaccinerede personer. Det svarer til en brøkdel af en procent. (Kilde: EMA, 2023)
Ligeledes har Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i USA rapporteret, at alvorlige bivirkninger er ekstremt sjældne og ofte opvejes af de liv, vaccinerne redder. Hvis vi virkelig stod over for 500 millioner skadede, ville det være tydeligt i sundhedsdata verden over – men det er ikke tilfældet.
Kent kan nemt unblokere mig 🔓 og deltage i debatten her, hvor alle kan følge med – det ville være langt mere gennemsigtigt. 📞 Debatter i fuld offentlighed er trods alt bedre end at gemme sig bag en blokering, ikke? 😉
Gennemgang af misinformationsstrategier
Lad os tage et øjeblik til at analysere, hvordan misinformation som denne bliver så udbredt. Spoiler alert: Det handler sjældent om fakta og ofte om frygt.
1. Cherry-picking af data En klassiker. Her bliver ét tal eller en enkeltstående observation taget ud af kontekst og pustet op til noget meget større. Har nogen rapporteret en vaccinebivirkning? Så er det pludselig “bevis” for, at vaccinerne er farlige, selvom det i virkeligheden er ekstremt sjældent eller uden sammenhæng. Det svarer til at sige, at fordi én person blev våd i regnvejr, må det regne konstant. 🌧️
2. Appel til følelser Misinformation elsker følelser. Billeder af “skadede” mennesker eller rørende historier om dem, der angiveligt har lidt efter vaccinen, bliver brugt til at skabe frygt og mistro. Det virker, fordi følelser ofte overtrumfer logik, især på sociale medier.
3. Eksperter i citationstegn En anden favorit er at fremhæve “eksperter”, der måske har en tvivlsom baggrund eller ingen relevant ekspertise. En selvudnævnt “læge” på YouTube kan pludselig få mere opmærksomhed end 99% af verdens reelle forskere. 🎓🤦♂️
4. Konspirationsteorier som narrativ Misinformation bliver ofte pakket ind i større konspirationer: “Big Pharma kontrollerer alt,” “Regeringerne skjuler sandheden,” eller “De vil microchippe os alle sammen”. Det gør budskabet mere sensationelt og sværere at modbevise med fakta, fordi det hele bygger på mistillid.
Personlige konsekvenser af misinformation
Misinformation er ikke bare irriterende; den kan være livsfarlig. Lad os se på nogle af konsekvenserne:
1. Sundhedsrisici Folk, der vælger ikke at blive vaccineret på grund af misinformation, udsætter sig selv og deres omgivelser for unødig risiko. Mange alvorlige sygdomsforløb og dødsfald kunne være undgået, hvis misinformation ikke havde skræmt folk væk fra vaccinerne.
2. Splittelse i familier og samfund Misinformation skaber ofte konflikter mellem venner, familier og endda på arbejdspladser. Debatter om vacciner bliver hurtigt ophedede, og misinformation gør det sværere at finde fælles fodslag.
3. Mistillid til autoriteter Når misinformation får folk til at tvivle på sundhedsmyndigheder og videnskab, underminerer det tilliden til hele systemet. Dette gør det sværere at tackle fremtidige sundhedskriser.
Mit perspektiv som tidligere konspirationstroende
Når jeg ser på påstande som Kents, kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på min egen tid som konspirationstroende. Dengang virkede det hele så overbevisende: tal, grafer og historier, der skulle bevise en skjult sandhed. Men efterhånden begyndte jeg at indse, at mange af de argumenter, jeg selv brugte, byggede på løse formodninger og ikke reelle sammenhænge.
Et godt eksempel er brugen af den interaktive bivirkningsoversigt fra Lægemiddelstyrelsen. Kent påstår, at der er over 209.141 indberettede bivirkninger i Danmark, fordelt på 73.000 mennesker, hvilket ifølge ham beviser vaccinefarerne. Men det, han ikke nævner, er, at denne database ikke viser bekræftede sammenhænge – kun mistanker. Det svarer til at sige, at alle der har ondt i hovedet efter at have drukket kaffe, må være blevet forgiftet af kaffebønnerne. Det er ikke sådan, videnskab fungerer.
Jeg begyndte at stille spørgsmål: Hvorfor var der aldrig solide, uafhængige kilder, der understøttede disse vilde påstande? Hvorfor blev anekdoter og enkeltstående observationer pustet op til globale sandheder? Og vigtigst af alt: Hvorfor blev enhver kritisk stemme mødt med blokeringer og bortforklaringer?
Det var først, da jeg begyndte at granske mine egne overbevisninger med samme kritiske blik, som jeg nu bruger på misinformation, at jeg indså, hvor mange huller der var i argumenterne. Kent og hans ligesindede bygger ikke deres påstande på fakta, men på en narrativ, der føles rigtig for dem – og det er en farlig vej at gå.
Hvordan håndterer vi misinformation fremover?
Det er ikke nok bare at ryste på hovedet af misinformation; vi skal aktivt bekæmpe den. Her er nogle strategier:
1. Uddannelse i kritisk tænkning Hvis vi lærer folk at spørge: “Hvor ved du det fra?” eller “Hvad er kilden?”, kan vi mindske misinformationens greb. Kritisk tænkning er en superkraft i en verden fuld af fake news.
2. Forbedring af kommunikation fra myndigheder Sundhedsmyndigheder skal kommunikere klart, åbent og tilgængeligt. Det betyder at forklare kompleks videnskab på en måde, der giver mening for folk udenfor forskningsverdenen.
3. Teknologiske løsninger Sociale medier bør tage større ansvar for at dæmme op for misinformation. Dette kan omfatte faktatjek, advarsler på indhold og begrænsning af spredning af falske påstande.
4. Samtaler, ikke konfrontation Hvis vi møder folk, der tror på misinformation, med fordømmelse eller hån, skubber vi dem længere væk. En åben og respektfuld samtale kan gøre en forskel – også selvom det kræver tålmodighed.
Hvorfor er disse påstande farlige?
Spredning af denne type misinformation kan skabe unødig frygt og tvivl omkring vacciner, der har vist sig at være en afgørende faktor i at begrænse pandemiens konsekvenser. Det er vigtigt at skelne mellem reel videnskab og grundløse rygter, især når det kommer til folkesundhed.
Opsummering: Kritisk tænkning er nødvendig
Påstandene om 17 millioner døde og 500 millioner skadede som følge af Covid-19-vaccinerne har ingen rod i troværdig forskning eller data. De er, som så mange andre konspirationsteorier, skabt til at skabe frygt og mistillid. Hvis nogen præsenterer så drastiske tal, er det ikke bare en mulighed – men en pligt – at spørge: “Hvor ved du det fra?”
Indtil videre er svaret fra Kent og hans tilhængere ikke andet end stilhed – eller henvisninger til obskure kilder, der ikke kan verificeres.
Lad os holde fast i fakta og tage afstand fra frygtskabende misinformation. Vacciner redder liv, og det er en sandhed, der kan dokumenteres.
Samantha Kirkegaard Poulsen yt video kan ses her:
Bemærk, at jeg har fokuseret på et emne her, feks, at kent påstår at der er så og så mange skadet. Så har her ikke taget fat i Samantha Kirkegaard Poulsen påstande i videoen.
Related Posts
Hvordan konspirationsteoretikere tolker Grundloven: Et kritisk perspektiv
Bovaer, Bill Gates og køernes metan – når kritik sporer ud
